Hvordan opstår cynofobi (angst for hunde)?
Hundeskræk opstår ofte efter en ubehagelig oplevelse i barndommen, og for hver gang man møder en hund og føler sig usikker og bange, kan angsten forstærkes. Det er svært at leve med hundeskræk, fordi man ikke kan kontrollere sin angst. Det er nemmere at undgå lukkede rum og flyveture end at undgå at møde en hund, fordi der er hunde alle steder.

Automatisk overføring af angst fra forældre til børn
Små børn er kodet til instinktivt at registrere og imitere forældrenes adfærd og reaktionsmønstre i forhold til omverdenen. Derfor vil børnne opfatte forældrenes ikke-sproglige signaler i langt højere grad, end den voksne typisk vil forvente. Hvis forældrene signalerer: Her er noget farligt! Vil denne oplevelse sætte sig dybt i barnet. Det kan være ganske små signaler som, f.eks. når bedstemoderen fører barnet over på den anden side af sig, eller nærmest hiver barnets arm idet de passerer hund. Andre forældre løfter deres barn op, og kigger angst ned på hunden, uden at aflede barnets opmærksomhed. Det er adfærd der kan være med til at provokere unødvendig angst hos børn.

Samtidig er det for barnet yderligere angstskabende, når den, der passer på barnet, bliver bange. Hos alle pattedyr med lang yngelpleje ligger der en nedarvet angst hos ungerne for, at den der passer på én skal blive bange – og dermed ikke være i stand til at beskytte én. En hvalp, hvis hundemor er bange for tordenvejr, vil typisk selv blive bange for tordenvejr, fordi den kopierer morens reaktionsmønster.

Den anden forældre kan til en vis grad kompensere
Hvis moderen i familien er bange for hunde, og faderen har et normalt, afslappet forhold til hunde, kan dette bruges positivt i forhold til barnet. Man kan altså kompensere ved f.eks. at lade far overtage situationen, hvis I møder en hund, og mor bliver bange. Faderen kan sige: ”Slap af, der sker ikke noget” og hilse rigtigt på hunden (se nedenfor hvordan) og dermed vise barnet vej til en positiv, normal kontakt med hunde.

Hvad kan du gøre, hvis du er forældre og meget bange for hunde?
Hvis du har en decideret fobi, gør du dig selv og dit barn en stor tjeneste ved at blive behandlet for din angst. Det er svært at leve med angst for hunde (cynofobi) i et land som Danmark med næsten 600.000 hunde, der hver dag luftes på gader, i parker og skove. Hunde er svære at undgå i dagligdagen – både i det offentlige rum og hos venner og bekendte. Det giver derfor god mening at få kureret sin angst for hunde.

Hvem kan behandle skræk for hunde?
Fobiskoler, kognitive psykologer, psykoterapeuter og hypnotisører over hele landet kan behandle angst for hunde på ganske kort tid. Faktisk kan de fleste hjælpes på nogle få timer. Prøv at søg på internettet efter seriøse fobiskoler for at finde hjælp.

Hvis du har en moderat skræk for hunde?
Fortæl dig selv, at din skræk er irrationel, og at du gør livet unødigt svært for dig selv og dit barn, hvis du ikke prøver at slappe af i forhold til hunde. Lær dig selv og dit barn at møde hunde stille og roligt med den rigtige kontaktform (se næste punkter).

Lær dit barn at klappe en hund rigtigt ved at vise hvordan
Gå ned i knæ og ræk en hånd frem på afstand - med håndfladen opad. Lad hunden komme hen til dig. Du må ALDRIG klappe hunden oven på hovedet. Kæl under hagen og gå langsomt videre til øret. Lær barnet at kigge lidt væk, ikke at stirre direkte ind i hundens øjne. Små børn vil naturligt klappe oven på hovedet, og det gør de fleste hunde utrygge, fordi det i dyreverdenen er et aggressionstegn. Hunden vil opfatte det, som om barnet siger ”læg dig – underkast dig”.

Hvis du går på gaden med et nysgerrigt mindreårigt barn og møder en fremmed hund?
Prøv at få øjenkontakt med ejeren. Er det et menneske, du selv ønsker at tale med? Hvis ja – så spørg: ”Må jeg klappe din hund?” Gå ned i knæ og klap hunden under hagen. Mærk hundens reaktion (den vil typisk være god). Spørg derefter, om barnet må prøve – sæt dig ned på hug sammen med barnet og vis, hvordan man gør. Hvis ejeren er en, du ikke selv har lyst til at tale med, siger du til barnet, inden I når hen til vedkommende, at den hund ikke har lyst til at snakke med dig i dag ( vi behøver ikke skræmme unødigt) så den vil I undgå, og at der er forskel på hunde. Nogle kan man godt gå hen til, andre skal man holde sig fra.

Hvis I er ude i naturen, og der pludselig kommer en halvstor hund løbende uden en ejer i syne?
Stop op. Behersk dig og forsøg ikke at vise, hvis du selv er bange. Typisk vil hunden også stoppe op og afvente. Hvis den løber videre, vender du siden til. At vende siden til er i dyreverdenen et signal om, at du ikke er fjendtlig. At være front-mod-front er et kamptegn.

Bedste forsvar for en voksen med et barn, der møder en tilsyneladende aggressiv hund i naturen er altså roligt at tage barnet op og vende siden til. Stå stille og kig den anden vej.


Hvis man løber eller går hurtigt væk, vil hunden typisk forfølge en, hvis ejeren ikke er i nærheden. Derfor stå stille og løft barnet op, hvis hunden er direkte aggressiv. Det er bedre, at den voksne i værste fald bliver bidt i benet, end at barnet bliver bidt i ansigtet. Men husk - det kun yderst sjældent går så galt.

Når du går på fortovet, og der kommer en hundeejer med en stor hund i snor?
De fleste voksne kan spotte potentielt farlige situationer med fremmede hunde på forhånd. Bevar roen og gå udenom. Hovedreglen er, at du bør gå langt udenom en hundeejer, som du ikke kan få en positiv øjenkontakt med på 50 meters afstand. Ofte handler det i lige så høj grad om at se hundeejeren an – og ikke blot hunden.

Alkoholiserede og stofpåvirkede hundeejere
Ligegyldigt hvilken race hunden er – om den er lille, stor, aggressiv, fredelig, så undgå at gå hen til disse hunde. Hunden er faktisk usikker på om ejeren nu også kan ”klare førerskabet” og beslutter ofte, at den hellere må tage over. Samtidig er hunden dybt bekymret over ejers ændrede adfærd, som den ikke kan tyde. Disse hunde er ofte på vagt over for hvad som helst, der kan true ejeren. Hunden beskytter den svage ejer, og enhver uventet hændelse – selv en lillebitte ting - kan gøre en beskytterhund til en kamphund.

Kilde: Inteview med cand.psyk. Elsa Schmidt, der bl.a. arbejder med forholdet mellem dyr og mennesker og deres indbyrdes kommunikation.



På www.deltasociety.org kan du læse mere om kæledyrs gavnlige effekt på menneskers helbred.



Kilde: interview med cand.psyk. Elsa Schmidt.