En årsag til konflikter mellem mennesker og hunde er at mennesker, der er bange for hunde, har en adfærd som hunden ikke forstår.
Det er svært at leve med angst for hunde (cynofobi) i et land som Danmark med næsten 600.000 hunde, der hver dag luftes på gader, i parker og skove. Hunde er svære at undgå i dagligdagen – både i det offentlige rum og hos venner og bekendte. Det giver derfor god mening at få kureret sin angst for hunde.
Hvem kan behandle skræk for hunde?
Fobiskoler, kognitive psykologer, psykoterapeuter og hypnotisører over hele landet kan behandle angst for hunde på ganske kort tid. Faktisk kan de fleste hjælpes på nogle få timer. Prøv at søg på internettet efter seriøse fobiskoler for at finde hjælp.
Hundeskræk opstår ofte efter en ubehagelig oplevelse i barndommen, og for hver gang man møder en hund og føler sig usikker og bange, kan angsten forstærkes. Det er svært at leve med hundeskræk, fordi du ikke kan kontrollere din fobi. Det er nemmere at undgå lukkede rum og flyveture end at undgå at møde en hund, fordi der er hunde alle steder.
Du er barnets rollemodel
Undersøgelser viser, at børn i høj grad udviser den samme adfærd overfor dyr, som de observerer hos deres forældre. Du er – også her - barnets rollemodel, og netop fordi hundeskræk er en svær lidelse at leve med, er det vigtigt, at du ikke giver den videre til dit barn. Du skal vise barnet, at du er kompetent og fornuftig – og at du kan håndtere din evt. skræk for hunde og forholde dig roligt selv i situationer, der er svære for dig.
Elsa Schmidt er cand.psych og specialist i forholdet og kommunikationen mellem hunde og mennesker. Hun har følgende konkrete råd til, hvordan du forholder dig i forskellige situationer i forhold til hunde:
Hvis du har børn og selv er bange for hunde?
Hvis du har valgt at bo et sted, hvor I dagligt støder på hunde, bør du for både din egen og barnets skyld lære, hvordan man møder og klapper en hund, man ikke kender. Ellers vil både du og dit barn skulle leve med unødig angst.
Lær dit barn at klappe en hund rigtigt ved at vise hvordan.
Gå ned i knæ og ræk en hånd frem på afstand - med håndfladen opad. Lad hunden komme hen til dig. Du må ALDRIG klappe hunden oven på hovedet. Kæl under hagen og gå langsomt videre til øret. Små børn vil naturligt klappe oven på hovedet, og det gør det fleste hunde utrygge, fordi det i dyreverdenen er et aggressionstegn. Hunden vil opfatte det som om barnet siger; læg dig – underkast dig.
Hvis du går på gaden med et nysgerrigt mindreårigt barn og møder en fremmed hund?
Prøv at få øjenkontakt med ejeren. Er det et menneske, du selv ønsker at tale med? Hvis ja – så spørg: ”Må jeg klappe din hund?” Gå ned i knæ og klap hunden under hagen. Mærk hundens reaktion (den vil typisk være god). Spørg derefter, om barnet må prøve – sæt dig ned på hug sammen med barnet og vis, hvordan man gør. Hvis ejeren er en, du ikke selv har lyst til at tale med, siger du til barnet, inden I når hen til vedkommende, at den hund ikke ser rar ud ( se forgående ), så den vil I undgå, og forklar barnet, at der er forskel på hunde. Nogle kan man godt gå hen til, andre skal man holde sig fra.
Hvis I er ude i naturen, og der pludselig kommer en halvstor hund løbende uden en ejer i syne?
Stop op. Tag barnet stille og roligt op på armen. Behersk dig og forsøg ikke at vise, hvis du selv er bange. Typisk vil hunden også stoppe op og afvente. Vend siden til. Afled barnets opmærksomhed, snak om andre ting end hunden i omgivelserne, kig op i træerne eller ud til siden. At vende siden til er i dyreverdenen et signal om, at du ikke er fjendtlig. At være front-mod-front er et kamptegn. Bedste forsvar for en voksen med et barn, der møder en tilsyneladende aggressiv hund i naturen er altså roligt at tage barnet op og vende siden til. Flugt vil føre til forfølgelse, hvis ejeren ikke er i nærheden. Det er bedre, at den voksne i værste fald bliver bidt i benet, end at barnet bliver bidt i ansigtet. Men kun yderst sjældent går det så galt.
Når du går på fortovet, og der kommer en hundeejer med en stor hund i snor?
De fleste voksne kan spotte potentielt farlige situationer med fremmede hunde på forhånd. Bevar roen og gå udenom. Hovedreglen er, at du bør gå langt udenom en hundeejer, som du ikke kan få en positiv øjenkontakt med på 50 meters afstand. Ofte handler det i lige så høj grad om at se hundeejeren an – og ikke blot hunden.
Elsa Schmidt har følgende råd om hundeejere, der er alkoholiserede eller på anden måde stofpåvirkede og har hund: ”Ligegyldigt hvilken race hunden er – om den er lille, stor, aggressiv, fredelig, så undgå at gå hen til disse hunde. For de er ofte på vagt over for hvad som helst, der kan true ejeren. Hunden beskytter den svage ejer, og enhver uventet hændelse – selv en lillebitte ting - kan gøre en beskytterhund til en kamphund.” Overfor barnet skal man aflede dets opmærksomhed, snak om andre ting end hunden i omgivelserne, kig op i træerne eller ud til siden.
